EFTERSKOLERNES DAG 2026 PÅ EMMERSKE EFTERSKOLE
SØNDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 13-17
TILMELDING IKKE NØDVENDIG

Efterskolernes Dag 2026

Kom til Efterskolernes Dag 2026 søndag den 27. september kl. 13 – 17 – her får du muligheden for at lære Emmerske Efterskole bedre at kende.

Denne dag kan både DU og dine forældre få mulighed for at opleve vores efterskole, og se hvad vi har at tilbyde på vores ordblindeefterskole, hvor du er sammen med andre ligesindede og hvor det er sjovt at lære og være.

Rundvisning

I vil få en personlig rundvisning og et lille indblik i hverdagen, fællesskabet og det daglige efterskoleliv. Vores elever vil fortælle om det at være elev her, og de vil vise jer rundt på skolen.

Denne dag har I mulighed for at se værelserne, som eleverne bor på og resten af skolens mange faciliteter såsom undervisningslokaler, spisesal, idrætshal, krea lokale, værksteder, musiklokale, sportspladsen, bål område, shelter område.

Personlig samtale

I vores spisesal kan du få en forfriskning, og du vil blive mødt af skolens personale, der tilbyder en personlig samtale med jer om alt fra pædagogik til dagligdag og samvær. Det vil også være muligt at få svar på spørgsmål angående indmeldelse, økonomi og meget andet.

Hvis du allerede beslutter dig for på Efterskolernes Dag, at Emmerske Efterskole er det rigtige tilbud til dig, så sender vi dig straks et link til en udfyldelsesblanket.

Vi glæder os til at se dig og din familie.

Alternativ besøgsdato

Hvis datoen for Efterskolernes Dag ikke passer jer, eller I ikke kan vente, så kontakt os gerne via tlf. 74 72 44 33 og aftal et besøg eller book selv en dato her