EFTERSKOLERNES DAG 2025 PÅ EMMERSKE EFTERSKOLE
SØNDAG DEN 28. SEPTEMBER KL. 13-17
TILMELDING IKKE NØDVENDIG
Kom til Efterskolernes Dag 2025 søndag den 28. september kl. 13 – 17
Denne dag kan både DU og dine forældre få mulighed for at opleve vores efterskole, og se hvad vi har at tilbyde på vores ordblindeefterskole, hvor du er sammen med andre ligesindede og hvor det er sjovt at lære og være.
I vil få en personlig rundvisning og et lille indblik i hverdagen, fællesskabet og det daglige efterskoleliv. Vores elever vil fortælle om det at være elev her, og de vil vise jer rundt på skolen.
Denne dag har I mulighed for at se værelserne, som eleverne bor på og resten af skolens mange faciliteter såsom undervisningslokaler, spisesal, idrætshal, krea lokale, værksteder, musiklokale, sportspladsen, bål område, shelter område.
I vores spisesal kan du få en forfriskning, og du vil blive mødt af skolens lærere og sekretær, der står klar til en snak om alt fra pædagogik til dagligdag og samvær. Det vil også være muligt at få svar på spørgsmål angående indmeldelse, økonomi og meget andet.
Vi glæder os til at se dig og din familie.