Emmerske Skole og Bedehus
Af Jørgen Kusk
Skolen er kirkens datter, lyder et gammelt udtryk. Samtidig har kirken og skolen været en væsentlig del af de fleste danskeres liv, for tidligere generationer dog mere markant end i dag. Det er dog usædvanligt at finde de to institutioner under samme tag. Men det er tilfældet i det sydvestlige Sønderjylland, hvor Emmerske Bedehus har tjent som både kirke og skole for Tønder Landsogn eller Emmerske Kirkedistrikt, som det også blev kaldt.
I tiden efter reformationen var det ikke så ligetil for de gode bønder fra Emmerske-området at leve op til kravene om regelmæssig kirkegang. Kirkesproget var overvejende tysk, bønderne var dansktalende og i øvrigt ikke særligt velkomne i Tønder kirke blandt bedsteborgerne i byen. Efter årtiers brydninger, herunder også en kort periode med nærmest tvangsafhentning af bønderne til gudstjenesterne i Tønder, skete der endelig noget positivt i begyndelsen af 1700-tallet. Det blev gennemført, at en dansktalende tredjepræst skulle ansættes, og det blev den senere så kendte salmedigter og biskop Hans Adolph Brorson.
Denne tid var også pietismens tid, hvor der blev lagt stor vægt på forældrenes pligt til undervisning af børnene og indførelse i kristendommen. Herved opstod et behov for en skole i Tønder Landdistrikt. Penge blev indsamlet blandt Tønders borgere, og i 1730 stod Emmerske Bedehus klar til brug både som kirke og skole. Bygningen blev overdraget gratis til beboerne bortset fra den løbende vedligeholdelse samt præstens rejseudgifter fra og til Tønder. De skulle udredes af beboerne, og denne ordning ophørte først for 30-35 år siden.
Emmerske Bedehus’ dobbeltfunktion som kirke og skole fremgår smukt af den tysksprogede plade, der er indmuret i husets sydvendte facade. I dansk oversættelse står der:
”Dette hus er under Guds velsignelse bygget i det Herrens år 1730 og tilegnet til opbyggelse og undervisning i gudsfrygtighed og gode ting, der hører til Tønder Sogn”.
Skolen er et stråtækt langhus i teglsten, opført i karakteristisk vestlesvigsk byggestil med en sydvendt facade med tagkvist over indgangsdøren, og i den vestlige ende er der bygget en sidelænge mod nord. Oprindeligt var der til venstre for indgangen lærerbolig og til højre den kombinerede skolestue og kirkesal. Ved en udbygning i 1835 blev bygningen forlænget mod øst (til højre for indgangspartiet), så skolestue og kirkesal fik hver sit rum. Samtidigt blev der indrettet en lille lærerbolig samt tørverum, heste- og kostald.
Næste større ændring skete i 1943, hvor der blev opført en fløj nord for den oprindelige bygning, samt en toiletbygning. Funktionen som skole ophørte først efter kommunalreformen i 1970, da Emmerske blev en del af Tønder Kommune. Bygningen blev i 1978 en del af den nuværende efterskole, men bedehuset har stadig funktion som kirkesal med flere årlige gudstjenester, og der er også foretaget vielser her i nyere tid.
Emmerske Skole og Bedehus har tjent beboerne i lokalområdet, hvad enten det overordnede styre var dansk eller tysk. Her gengives i dansk oversættelse bestemmelser for skolens virke i slutningen af 1800-tallet som praktikskole eller øvelsesskole for seminarister fra Tønder Seminarium:
Skolen i Emmerske
I året 1888 er der med skolemyndighederne i Emmerske truffet følgende overenskomst for at give seminarister lejlighed til ved selvsyn at gøre sig bekendt med og for at opnå øvelse i undervisning i en enklassset folkeskole.
Dags dato er der med forbehold af højere myndigheders godkendelse indgået følgende aftale mellem undertegnede kongeligt udnævnte seminarielærer Eckert fra Tønder og repræsentanter for Emmerske skolemyndigheder:
- §1
Emmerske Skolekommission giver tilladelse til, at Tønder Kongelige Seminarium fremtidigt må bruge deres skole som en enklasset øvelsesskole for seminariet. Seminariets undervisningsperiode på skolen finder dog i første omgang kun sted fra 1. maj til 1. november pr. år, mens læreren om vinteren som hidtil alene forestår undervisningen. - §2
Den nuværende skoleleder fungerer fortsat som skoleleder, dog overgår den overordnede ledelse af undervisningen til den kongeligt udnævnte seminarierektor i Tønder. - §3
Den nuværende skoleleder fungerer også som skolens overlærer. Han skal følge seminarielærerens undervisningsmæssige retningslinjer og vejlede og overvåge seminaristerne i deres gøremål som hjælpelærere. Han oppebærer sin hidtidige løn fra kommunen. Dog tildeles han fra den kongelige seminariekasse en årlig godtgørelse på 150 mark. - §4
Religionsundervisningen ophører med kun at foregå på dansk. Der tildeles obligatorisk ugentlig 4 timers religionsundervisning på tysk og 4 timer på dansk. Det stof, der behandles, skal være det samme på begge sprog. - §5
Skolekommissionen afholder som hidtil vedligeholdelse af skolebygningen og skolerekvisitter. De nødvendige udgifter ved anskaffelse af de nødvendige lærer- og undervisningsmidler i forbindelse med ordningen bestrides af seminariekassen. - §6
Denne aftale gælder i første omgang for året 1888.
Tønder, Emmerske den 12. marts 1888.
Herefter følger diverse underskrifter samt en bekræftelse af aftalen, udstedt i Berlin 14. april 1888.
I årenes løb har elevantallet i Emmerske Skole varieret meget. Skoledistriktet omfattede følgende lokalområder regnet fra vest mod øst: Korntved, Toft, Lille Emmerske, Store Emmerske, Emmerske Bjerg og mod nord Hedehusene. Udvidelse af skolen i 1835 skyldtes det stærkt voksende elevtal. I 1840 var der således 75 elever, der blev undervist samlet ved den såkaldte indbyrdes metode, dvs. at de ældre elever hjalp de yngre.
I 1850 var elevtallet 92, 1860 103 elever og 1865 117 elever, men først i 1870 blev skolen delt i to klasser, og der blev ansat en lærer mere. Men snart efter begyndte elevtallet at gå ned, og i 1892 var der kun 49 elever. Alligevel bestod skolen frem til 1970. Trods nedlæggelsen af skolen kan vi heldigvis fortsat glæde os over den smukke bygning og dens fortsatte funktion som Emmerske Bedehus.
Litteratur:
Bedehuset i Emmerske. Folder udgivet af Emmerske Bedehus. Emmerske menighedsråd 2005.
kildeangivelse: Sønderjysk Skolemuseum