Her finder du vores stillingsopslag
Job på Emmerske Efterskole
JOB PÅ EMMERSKE EFTERSKOLE
Er der ledige stillinger på efterskolen kan du finde det i et opslag herunder.
Vi søger en lærervikar
Emmerske Efterskole søger ny sekretær.
Vores sekretær søger nye udfordringer og vi søger derfor hendes afløser, som kan trives i et job med mange forskellige opgaver og udfordringer. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest d. 1. oktober.
Du vil arbejde tæt sammen med skolens ledelse – forstander og viceforstander og blive en del af elevernes og det øvrige personales hverdag. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, er initiativrig og ansvarlig. Kendskab fra efterskole-kostskoleformen vil være en fordel.
Vi søger en kollega med
– Relevant økonomisk uddannelse/erfaring
– Bogholdererfaring med økonomistyring og kendskab til systemet Komit
– Erfaring med budgetlægning, løn, afstemning og årsregnskab
– En imødekommende personlighed i mødet med elever, forældre, ansatte og andre samarbejdspartner
– Besidde ordenssans og god til at skabe overblik
Dine arbejdsopgaver er bl.a.
– Daglig administrative opgaver og samarbejde med ledelsen
– Budgetopfølgning, nøgletal, afstemning, årsregnskab og kontakt til revisor
– Bogholderi herunder økonomi, bogføring og lønadministration
– Indberetninger, støtte/skolepenge og refusionsansøgninger
– Telefonbetjening
Emmerske Efterskole er en ordblindeefterskole for normaltbegavede elever i skriftsprogsvanskeligheder. Vi har plads til 97 elever fordelt på 8. 9. og 10. årgang. Skolen er beliggende 2 kilometer øst for Tønder.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Poul Erik Hunderup på 43142200, mail pe@eeskole.dk. Stilling er på 37 timer om ugen og løn er efter aftale og kvalifikationer. Ansøgningsfrist søndag den 25. august 2024 klokken 12.00
Ansøgning og relevant CV sendes som samlet fil til: ee@eeskole.dk att. sekretæransøgning Samtaler afholdes i uge 35.