Matematik

Formålet med undervisningen er dels at styrke og vedligeholde de færdigheder i faget, som eleverne har opnået tidligere, dels at udvikle nye matematiske færdigheder. Undervisningen bør også sigte mod, at eleverne lærer at forstå og anvende matematik vedr. dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Matematik er således et væsentligt omdrejningspunkt i mange ungdomsuddannelser, i erhvervslivet og som almindelig borger, hvorfor det ses som vigtigt at styrke kompetencerne i matematik.

Der arbejdes med matematik på niveaudelte hold ud fra den enkelte elevs forudsætninger. I undervisningen arbejdes der både praktisk og teoretisk med mange forskellige arbejdsformer; klasseundervisning, alene, grupper, undersøgelser, spil, værksteder m.v.

På baggrund af elevernes skriftsprogsvanskeligheder, er der særlig fokus på tekstopgaver og teknikker til problemløsning. IT og lommeregner indgår som en naturlig og integreret del af undervisningen. Anvendte it programmer er fx Matematikfessor, Excel, Geogebra, Maple. Læseplanen for faget tager desuden udgangspunkt i Undervisningsministeriets gældende trinmål og slutmål for faget.

Der kan aflægges FSA og FS10 i faget.